HAM
Forestillingen HAM spillede på FÅR302 fra den 15 -27 maj- 2023 og kommer på turne rundt i landet i løbet af 2024.
En forestilling om kærlighed i en dystopisk virkelighed, dikteret af maskulinitetens vold og kontrol.
En søn forsøger at blive sig selv og få lov til at elske den, han elsker, uden at skulle leve i frygt for at blive slået ihjel. En far forsøger at opdrage sin søn til at være som samfundet vil, at han skal være.HAM sætter lys på den vold der gennemsyrer opdragelsen af mange mænd i verden -forventningen til at klare sig selv, til at være stærk og ikke vise sin sårbarhed.
HAM er en forestilling der er rædselsvækkende aktuel, med den ekstreme højredrejning, der sker i styret af mange lande i verden. Et menneskesyn, der vil udrydde rettigheder for eksempelvis homoseksuelle og transpersoner. Dystopien er ikke længere en dystopi, men noget der med skræmmende tydelighed, breder sig over hele verden.
Dramatikker: Abelone Koppel, Instruktion: Sofi Orem Skoglund, Medvirkende: Johannes Lilleøre og Nicolai Duckert Perrild, Komponist og live musik af MØR: Mika Forsling og Anika Barkan, Kreativ producent og kostumer: Loulou Avon Bashida. Forestillings foto’s: Trine Brandt, Trailer: Sara Jordan