TAJATHOR-تَجَذُر
et internationalt performance aktivistisk research projekt i Palæstina som begyndte i 2022 og forsætter til 2024
TAJATHOR-تَجَذُر er en videreudvikling af teater-installation ROD, et projektet rodfæstet i mere end 2 års research og kunstnerisk udvikling i og omkring forladte huse i Nordjylland.
Forladte huse i Danmark er et resultat af urbanisering, industriel revolution og vækst. Forladte huse i Palæstina er forbundet med historier om brutalitet, og tvangs forflytning. Men i begge tilfælde er de forladte huse ofte et åben sår i landskabet, for de mennesker der er blevet tilbage. Et vidne om levet liv.
Projektet dykker ned i de lyde, i historier, i det sanselige i husene, i det der er tilbage!
TAJATHOR-تَجَذُر er udviklet af performancemaker Anika Barkan, Komponist Mika Forsling, videokunstner Troels Jensen, Kunstner/aktivist Raya Ziada, samt lokale kunstnere, bønder og aktivister.